3 år med lab-grown diamanter – og vi er kun lige begyndt
Diamond Collection – vores bud på fremtidens diamanter
I 2023 lancerede vi vores mest eksklusive kollektion til dato: Diamond Collection.
En kollektion med lab-grown diamanter skabt til dig, der drømmer om smukke diamanter til fair priser. Vores diamanter er blandt andet fremstillet ved hjælp af solenergi, og vores guld er 100 % certificeret genanvendt.
For os er det ikke bare en teknisk detalje. Det er fundamentet.
Det handler om at være med til at forme en mere moderne og gennemsigtig diamantbranche – og om at gøre diamanter mere tilgængelige uden at gå på kompromis med kvalitet.
Kollektionen rummer både tidløse klassikere og mere moderne designs – fra diamantcreoler og det ikoniske tennisarmbånd til forlovelsesringe og vielsesringe. Diamantsmykker, der kan bæres til hverdag, men som også gennem årene er blevet betroet til livets største begivenheder.
Diamanter betroet til livets største begivenheder
Noget af det, vi er allermest stolte af, er de mange specialdesignede ringe, vi har fået lov at skabe de seneste år for jer. At vi får lov til at realisere jeres helt unikke diamantdrømme betyder mere, end vi kan beskrive. Siden vi startede Diamond Collection, har vi designet og fremstillet omkring 300 unikke ringe i samarbejde med jer.
Den tillid tager vi ikke let på. Tværtimod. Det er præcis derfor, vi bliver ved med at forfine – hver eneste detalje, hvert eneste produkt.
For os handler det om mere end diamanter.
Det handler om at gøre selv de største smykkedrømme tilgængelige. Og om at være gennemsigtige i en branche, der stadig kan være præget af uklarhed og tung diskurs.
Lab-grown diamanter fortjener fakta
Gennemsigtighed omkring diamanter er noget, vi har tæt på hjertet.
Siden lanceringen af Diamond Collection har vi taget aktiv del i debatten om lab-grown diamanter – særligt i mødet med den mere traditionelle del af branchen, som fortsat afviser at anerkende dem som det, de er: diamanter.
For os handler det ikke om minediamanter versus lab-grown diamanter. Det handler om fakta. Om transparens. Og om forbrugernes ret til et oplyst valg.
Derfor har vores founder, Vivi Kobberup, blandt andet bidraget til debatten i Børsen med fokus på klar og ærlig kommunikation i en branche under forandring.
Lab-grown diamanter er en voksende kategori, og vi ser det som en styrke, at flere stemmer deltager i samtalen. Når kendskabet vokser, vokser forståelsen. Og når branchen udvikler sig, vinder alle – ikke mindst kunderne.
Rejsen er kun begyndt
Tre år senere kan vi se tilbage på en rejse, der har givet os uvurderlig erfaring.
Vi har lært lab-grown diamanterne at kende – helt ned i deres mindste facetter. Vi har opbygget stærke relationer til leverandører, samarbejdspartnere og ikke mindst jer. Vi har finpudset vores design-DNA i en ny kategori og sat barren højere, end vi selv troede muligt.
Vi har været på en vild vækstrejse. Men vores rejse med lab-grown diamanter er kun lige begyndt.
Og vi glæder os til fortsat at sætte vores præg på branchen.
