Alt om vores laboratorieskabte diamanter

Er du i tvivl om, hvilke fordele og muligheder du får med laboratorie diamanter? Vi har samlet alt den viden du har brug for, så du kan føle dig tryg i din beslutning om et smykke med lab-grown diamanter.

Dyk ned i diamantterminologi, og lær om diamantens 4 C'er; Cut, Carat, Clarity og Color, og bliv klogere på, hvad vi kan tilbyde hos Sisi Copenhagen.

Oftest stillede spørgsmål om laboratoriediamanter

Hvad vil det sige at diamanterne er lab-grown?

Lad os først få på plads, hvad det egentlig vil sige, at vores Diamond Collection er fremstillet med lab-grown diamanter. 

Diamanter, som betegnes 'lab-grown', er typisk skabt i et kontrolleret miljø, hvor kulstof bliver udsat for høj varme og højt tryk, således at kulstofatomerne begynder at binde sig i perfekte gitterstrukturer på atomartniveau. Derved omdannes kulstoffet i løbet af nogle uger til den krystal, som vi kender som diamanter. Overordnet set er det præcis det samme der sker dybt nede i jorden, når naturlige diamanter skabes over millioner af år.

Hvad er forskellen på mineudvundne og lab-grown diamanter?

Der er ingen visuel forskel på mineudvundne og lab-grown diamanter, ligeså vel som at opbygningen af diamanten rent kemisk er den samme. Forskellen ligger blot i, at mineudvundne diamanter er dannet i jordens indre over millioner af år, hvorimod lab-grown diamanter fremstilles i kontrollerede laboratorier, der efterligner naturens proces.

Hvilke fordele er der ved at vælge lab-grown diamanter?

Overordnet set er der 3 afgørende fordele ved lab-grown diamanter, som kan gøre vores Diamond Collection til det helt rette valg for dig.

♡ Samme struktur og kvalitet

Med avanceret teknologi får du en diamant med samme kemiske, fysiske og optiske egenskaber som mineudvundne diamanter.

♡ Ærlige og fair priser

Dels fordi lab-grown diamanter bliver skabt og solgt i et mere åbent marked, og fordi en hundrede år lang proces kortes ned til væsentligt kortere tid. Lab-grown diamanter er altså din garanti for ekstraordinær god kvalitet til rimelige priser. 

♡ Flere muligheder og unikke valg

Den kontrollerede fremstillingsproces muliggør, at lab-grown diamanter kan fremstilles med høj kvalitet, unikke farver og former samt imponerende størrelser til en langt mere fair pris end tilsvarende mineudvundne diamanter. Det giver dig friheden til at vælge en diamant, der er skræddersyet til dine personlige præferencer og individuelle stil.

Forstå diamantens 4 C'er

Der går mange overvejelser forud for det endelige valg af et diamantsmykke, og vi vil gøre vores bedste for at guide dig godt på vej til den helt rigtige diamant.

De 4 C'er beskriver de traditionelle faktorer du skal have for øje, når du skal finde den mest glimtende diamant af bedste håndværk.

På engelsk står de respektive C'er for Cut, Carat, Clarity og Color. Lad os dykke lidt ned i de enkelte C'er, så du er klædt godt på, når du skal vælge hvilken diamant der er den helt rigtige for dig.

Cut (Slibning)

Cut eller slibning beskriver hvordan diamanten slibes. Dette har afgørende betydning for, hvordan lyset reflekteres i diamantens facetter, og giver det betagende og glimtende look.

Generelt bliver cut ofte forvekslet med diamantens form, som også har afgørende æstetisk betydning. Vi elsker diamanter i alle tænkelige former, og har allerede et bredt udvalg, som du kan lade dig inspirere af her.

Cuttet på diamanten beskriver kvaliteten af slibningen. For at få det smukkeste lysskær er det afgørende, at proportionerne er rigtige på alle sider af diamanten. Set fra siden skal forholdet mellem toppen og bunden af diamanten være velproportioneret, da dette forhold påvirker, hvordan lyset reflekteres inde i diamanten.

Vores lab-grown diamanter slibes efter den bedste standard, Excellent. Det betyder at du kan forvente en diamant, som har de helt rigtige proportioner for at skabe den bedste lysrefleksion.

Carat (Vægt)

Carat angiver diamanters vægt og derved størrelse. Carat er en måleenhed, der bruges til at måle vægten af en diamant. En carat svarer til 200 milligram. Jo større diamanten er, jo højere carat vil den have.

I brilliantslibning svarer 1 carat til en bredde af stenen på 6,4mm - og en 0,5 carat sten er 5,0 mm i bredden. Er et smykke dekoreret med flere diamanter, vil den samlede caratvægt være angivet, samt evt. caratvægten for centerstenen, hvis der er en sådan.

Hos Sisi Copenhagen kan du roligt drømme stort. Vi kan skaffe diamanter i helt op til 50 carat , men til en langt mere overkommelig pris end mineudvundne diamanter i samme carat. Ønsker du at vide mere om carat og hvad vi kan tilbyde, så kan du udfylde kontaktformularen nederst på siden.

Clarity (Klarhed)

Clarity beskriver diamantens klarhed, og defineres ud fra antallet og størrelsen af inklusioner i diamanten. Inklusioner kan være mørke pletter, revner eller kul-partikler, der forstyrrer lysets brydning i diamantens facetter, og har derfor en stor betydning for diamantens skønhed og værdi. Skalaen, der beskriver inklusionerne i en diamant, er angivet med den engelske forkortelse. Flawless (FL) er det bedste, mens Included (I) er det dårligste.

Vores diamanter har klarheden VVS (Very, Very Slightly Included). Det betyder at vores diamanter er fri for synlige inklusioner - men ikke fuldstændig 'Flawless' FL. Det kræver et forstørrelsesglas for at kunne se de bitte små inklusioner, der måtte være. Derfor har det i praksis ingen betydning for vores diamanters funklende klarhed.

Color (Farve)

Color beskriver diamantens farve, som man generelt ønsker skal være så hvid/klar som muligt. Den skala, der bruges til at inddele farvegraden, rangerer fra D til Z.

Inden for dette spektrum kaldes diamanter i kategori D-E for "River" og er de mest farveløse. Kategori F-G betegnes som "Top Wesselton", og H som "Wesselton". Diamanter mellem D og H anses for at være næsten farveløse, og det kan være svært at se forskellen, selv når de sammenlignes side om side.

Diamanterne i vores Diamond Collection opnår farvegraden E-F, og ligger derfor i den helt høje ende af skalaen. Fordelen ved lab-grown diamanter er derudover også, at man i skabelsesprocessen kan tilføje de mineraler, som giver de sjældne, smukke farver.

Vil du vide mere?

Er du blevet interesseret i mere dybdegående viden om diamanter, diamantmode og nyheder i vores diamantunivers, så kan du læse meget mere på vores diamantblog.