Trin 1
Del dine tanker og ideer
Fortæl os om dine idéer og tanker - vi er her for at hjælpe med at bringe din drøm til virkelighed. Vedhæft gerne billeder af den stil, du foretrækker, eller inspirationsbilleder, så vi bedre kan forstå din stil og præferencer. Hvis du ikke har en klar idé endnu, er det ikke noget problem; vi hjælper gerne med at få sat ord og billeder på drømmen.
Giv os også gerne information om dit budget og dine præferencer for materialer og detaljer. Vi kan lave smykket i alle ædelmetaller så som guld, hvidguld eller platin. Vi kan desuden skaffe diamanter i alle former (cuts) og størrelser. Derudover kan du vælge andre ædelstene som f.eks. safir og rubin.
Vi udveksler ideer og finjusterer 'konceptet' inden vi begynder at tegne smykket. Du får ligeledes overslag på prisen for smykket, så du har en idé om hvor den endelige pris ca. kommer til at ligge. I visse tilfælde opkræver vi et designgebyr på 1.500 kr. Dette sikrer, at vi sammen går helhjertet ind i processen med at skabe dit unikke, bespoke smykke. Designgebyret bliver fratrukket den samlede pris på smykket. Hvis du undervejs skulle vælge ikke at få smykket fremstillet, refunderes gebyret ikke.