Debatten fortsætter: Nyt i Børsen om lab-grown diamanter

Debatten om lab-grown diamanter har de seneste uger fyldt meget i Børsen og samlet en bred vifte af stemmer fra branchen – med forskellige holdninger og perspektiver.
Undervejs er der blevet diskuteret alt fra forskellene mellem lab-grown og minede diamanter til spørgsmål om værdilagring, betydningen af ordet “ægte” og måden, lab-grown diamanter markedsføres på.
Efter at have bidraget aktivt til debatten med fokus på fakta og forbrugergennemsigtighed vender vores founder, Vivi Kobberup, nu tilbage med et debatindlæg, hvor hun igen sætter fokus på behovet for klar og ærlig kommunikation – for forbrugernes skyld.
Du kan læse Vivi Kobberups seneste debatindlæg herunder. Vil du fordybe dig i debatten og de mange perspektiver, henviser vi til Børsen.

Vivi Kobberup, direktør og ejer, Sisi Copenhagen
Debatindlæg oprindeligt bragt i Børsen d. 6 februar 2026
Læs kronikken direkte på Børsen her.

“For forbru­gernes skyld: Lad os finde den ærlige benævnelse”

Jeg læser debatten om lab-grown diamanter med undren. Ikke fordi jeg er uenig i, at forbrugerne fortjener klarhed. Tværtimod. 

Men argumentationen fra Sidsel D. Glerup og Niels R. Hansen skaber den forvirring, de påstår at ville til livs med argumenter som Marie Antoinette, beskyttelse mod manden i skilsmisse og insisteren på at bruge ordet syntetisk – selvom det netop risikerer at vildlede.

Hvad der står for egen regning, er Sidsel Glerups kvindesyn, der lyder som noget, en mand har skrevet for 70 år siden: Kvinders økonomiske tryghed skal sidde på fingeren. Ikke i formel økonomi, men i smykker, der oftest i praksis taber betydelig værdi ved gensalg. 

Dårlige investeringer har intet køn. At sælge diamanter til kvinder som “økonomisk sikkerhed”, når de sjældent holder værdien ved gensalg, er ikke et forsvar for kvinder. 

Jeg sælger smykker med lab-grown diamanter. Men mit ærinde her er ikke at forsvare mit produkt. 

Det er at forsvare forbrugernes ret til ærlig information.

For Hansen har ret i ét afgørende punkt. Lab-grown diamanter skal ikke markedsføres som “ægte diamanter”. Forbrugere skal vide, hvad de køber. Fuldstændig enig.

“Laboratorieskabte diamanter beskriver produktionsmetoden uden at antyde, at produktet er falsk. Minede diamanter beskriver geologisk oprindelse. Begge er diamanter

Men så stopper enigheden. Begges foreslåede løsning er at bruge betegnelsen syntetisk om fremstillede diamanter. Men hvorfor insistere på at bruge et ord, som undersøgelser har vist skaber uklarhed for forbrugeren? 

“Syntetisk” beskytter netop ikke forbrugerne. Fordi i forbrugerens opfattelse betyder “syntetisk” kunstig og falsk. Syntetisk læder er ikke-læder. Syntetisk silke er ikke-silke.

FTC, den amerikanske forbrugermyndighed, anbefaler ikke brugen af ordet syntetisk om en fremstillet diamant, da det for mange vil opfattes som en efterligning, der ikke er det samme. 

FTC forbyder dog heller ikke brugen af ordet syntetisk – medmindre det bruges nedsættende om konkurrenters produkter.

Klarhed

Når den generelle forbrugeropfattelse af ordet syntetisk er negativ og vildleder forbrugeren til en forkert forståelse af, hvad produktet faktisk er, må jeg antage, at formålet med den insisterende brug af ordet er et forsøg på at beskytte industrien bag minede diamanter, der er ved at blive disrupted.

Hvis vi ønsker klarhed for forbrugerne, må vi insistere på præcision. 

Laboratorieskabte diamanter beskriver produktionsmetoden uden at antyde, at produktet er falsk. Minede diamanter beskriver geologisk oprindelse. Begge er diamanter. 

Forskellen er, hvordan de blev skabt, ikke hvad de er. Lad os bruge den terminologi, der tjener forbrugerne, ikke branchen.