“Priserne på minede diamanter er faldet markant de seneste år – ikke kun pga. lab-grown, men fordi illusionen er afsløret,” skriver Vivi Kobberup.

At kalde laboratoriediamanter “syntetiske” skaber unødvendig forvirring. Forbrugeren fortjener fakta, ikke mere markedsføringsspin

Jeg sad med min morgenkaffe den 21. december og læste Sidsel Dalby Glerups kronik om laboratoriedyrkede diamanter. Hun advarer forbrugere mod forvirring og insisterer på at kalde dem “syntetiske”. Diamanter er stadig “a girl’s best friend” – men det er fakta også. 

Og når en industri for milliarder forsøger at omdefinere videnskab til at passe til deres svigtende forretningsmodel, må vi stille skarpe spørgsmål. Mit ærinde er ikke at tale minede diamanter ned – dertil er min fascination for stor. Men lad os holde os til fakta.

Forestil dig, hvis Novo Nordisk skulle markedsføre insulin som “syntetisk bakterieproduceret insulinefterligning”, frem for bare “insulin”. Den “ægte” insulin kommer fra bugspytkirtler fra slagtede grise og kvæg.

Men kemisk er der ingen forskel. Faktisk er det bakterieproducerede renere, og Lægemiddelstyrelsen regulerer det som insulin, fordi produktets identitet defineres af molekylær struktur, ikke biografi.

“Lab-grown diamanter afslører, at værdien altid var konstrueret

En diamant defineres videnskabeligt ved sin kemiske sammensætning og krystalstruktur – ikke sit geologiske cv. Lab-grown diamanter er kulstof krystalliseret i kubisk struktur, hårdhed 10 på Mohs skala. Præcis som minede diamanter. Certificeret af GIA og IGI. 

Fordi de er diamanter.

I 2018 fjernede USA’s Federal Trade Commission ordet “natural” fra selve definitionen af en diamant. Begrundelsen var krystalklar: En diamant defineres ved sine egenskaber, ikke sin oprindelse. FTC præciserede samtidig, at “syntetisk” kan “falsely imply that the product is not an actual diamond”.

Når Glerup kalder dem “syntetiske”, skaber hun den forvirring, hun påstår at bekæmpe. Er is fra din fryser mindre ægte end indlandsis? H2O forbliver H2O. Kulstof forbliver kulstof.

Som direktør for Sisi Copenhagen, der sælger lab-grown diamanter, får jeg en professionel kløe og vil tillade mig også at byde ind i debatten. Vi er ganske vist ingen Pandora, der velsagtens er det danske selskab med den største globale omsætning i smykker med laboratorieskabte diamanter. 

Vi er dog – ganske ydmygt og så vidt jeg er orienteret – sandsynligvis det danske selskab med den største nationale omsætning i smykker med laboratorieskabte diamanter. Vi er derfor tætte på den danske forbruger og har en interesse i, at den danske forbruger ikke vildledes, men oplyses til at vælge mellem lab-grown og minede diamanter.

Sagen er den, at fremstillede diamanter ikke slører værdien af minede diamanters autenticitet. Lab-grown diamanter afslører, at værdien altid var konstrueret.

Her bliver det ironisk: I 2018 lancerede De Beers – som i et århundrede byggede sit imperium på “naturlige” diamanters eksklusivitet – sit eget lab-grown brand, Lightbox. På deres hjemmeside står der: “Lightbox lab-grown diamonds are real diamonds”.

Adm. direktør Bruce Cleaver sagde offentligt, at “lab-grown diamonds are not fakes. They’re real diamonds”. Selv De Beers anerkender sandheden. Offentligt.

Fra 1880’erne til 1990’erne kontrollerede De Beers 80-90 pct. af verdens diamanter.

“Når vi taler om ægte kærlighed og forpligtelse, er diamantens cv irrelevant

I 1947 skabte kampagnen “A Diamond Is Forever” – kåret som århundredets bedste reklameslogan – et marked for forlovelsesringe. Netflix-dokumentaren “Nothing Lasts Forever” viser, hvordan De Beers skabte kunstig knaphed gennem kontrolleret frigivelse trods geologisk almindelighed.

De Beers’ mislykkede salg af minevirksomheden for 2,9 mia. dollar i 2024 fortæller historien: Det er ikke kun teknologien, der truer værdien – det er afmystificeringen af konstrueret knaphed.

Markedet har talt: Over halvdelen af amerikanske forlovelsesringe i 2024 havde en lab-grown diamant som centersten. Priserne på minede diamanter er faldet markant de seneste år – ikke kun pga. lab-grown, men fordi illusionen er afsløret.

Vi oplever, at lab-grown diamanter gør smykkedrømme tilgængelige, hvad end man er den voksne kvinde, der hele livet har drømt om et funklende tennisarmbånd, eller den unge mand, der vil fri med en imponerende og smuk ring uden at skulle spare op i årevis for at få råd. Det er ikke devaluering, som Glerup påstår, det er demokratisering.

Hvad jeg ville ønske, Glerup havde skrevet? At forbrugere fortjener valg. Minede diamanter bærer geologisk historie. Lab-grown repræsenterer videnskabelig præstation. Begge er diamanter. Vælg informeret.

Det ville have været ærligt. Respektfuldt over for videnskab og forbruger. Kulstof i kubisk krystalstruktur funkler det samme, uanset om det dannedes for milliarder af år siden eller sidste måned. Og når vi taler om ægte kærlighed og forpligtelse, er diamantens cv irrelevant. En diamant er en diamant.