ORGANIC CLUSTER OCEAN GREEN DIAMOND RING - 0.75ct

14kt Yellow Gold | 0,75ct lab-grown diamonds

Bespoke design - Ring i 14 karat guld med 0,75 ct. lab-grown diamanter

Denne ring er et unikt bespoke design, skabt i tæt samarbejde med vores kunde for at opfylde deres personlige ønsker og visioner.

Vielsesringen er fremstillet i 14 kt. guld med et elegant cluster-design af lab-grown diamanter. Stenene er placeret forskudt af hinanden i en aflang klynge, hvilket skaber et dekorativt og dynamisk udtryk. Ringskinnen har en organisk form, der tilfører ringen et moderne twist. For at gøre designet unikt og personligt er der tilføjet små diamanter i en smuk ocean-grøn farve, som skaber en harmonisk kontrast til de klare diamanter. Diamanterne har farve E/F (River) og klarhed VVS.

Ringen er designet som en del af et sæt vielsesringe, hvor både brudens og gommens ring skaber en smuk helhed. De grønne diamanter går igen i begge ringe og tilfører en unik og personlig detalje, der binder dem sammen. Se specifikationerne på gommens komplementerende vielsesring her.

Smykket er skabt med omtanke – diamanten er laboratoriedyrket og fremstillet med blandt andet solenergi, og guldet er 100% certificeret genanvendt.

Detaljer og specifikationer

Materiale: 14 karat guld

Diamanter:  0.75 ct. totalt (+/- 0,05 ct.). Farve: E/F (River). Klarhed: VVS. Samt 3 diamanter i farven 'fancy' (ocean green).

Dimensioner: 

Ringskinne: H: 1,3 mm, B: 2,0 mm

Fatning: H: 4,0 mm x B: 5,0 mm

Indpakning: Boks, smykkeæske og pouch

Certifikat: Sisi Copenhagen Certificate of Authenticity

Stempler: 585, SI

Guldvægt: 2,4 gr. (Str. 54)

Om vores lab-grown diamanter

Når du skal have lavet et bespoke smykke, får du mulighed for at skabe dit helt eget, unikke design. Vi bruger som udgangspunkt lab-grown diamanter, som er dyrket i kontrollerede laboratoriemiljøer med avancerede teknologier og vedvarende energi. Lab-grown diamanter har præcis de samme fysiske, kemiske og optiske egenskaber som minede diamanter – de er altså ægte diamanter på alle måder. Læs mere her om Lab-grown diamanter.

Når du designer dit bespoke smykke hos os, kan du selv vælge kvaliteten af dine sten, både farve og klarhed, så smykket matcher dine personlige ønsker. Vi benytter som udgangspunkt minimum farvegrad E–F, en graduering i den øverste del af farvespektret, hvilket betyder, at diamanterne er klare og farveløse med en utrolig flot glans. Ligeledes benytter vi som minimum klarhed VVS2, hvilket betyder meget små urenheder i stenene, som ikke kan ses med det blotte øje. Vores diamanter er fri for synlige inklusioner, altså de indre karakteristika, der kan påvirke en diamants klarhed og skønhed.

Du har også mulighed for at vælge en højere kvalitet i farve og klarhed, hvilket giver diamanten et særligt eksklusivt og strålende udtryk. Ønsker du det, kan dit bespoke smykke også fremstilles med naturlige, minede diamanter.

Vores Diamond Collection smykker kommer i vores ekslusive Diamond Collection boks med en flot smykkeæske, certifikat og pouch. Boksen er også perfekt, hvis smykket skal gives som gave.

Om Bespoke design proces

Drømmer du om et helt unikt smykke? Uanset om du allerede har et specifikt design i tankerne eller ønsker at skabe dit eget originale diamantsmykke fra bunden, står vi klar til at rådgive dig og opfylde din drøm. Vi tilbyder skræddersyede designs af ringe, øreringe, armbånd og halskæder med valgmuligheder mellem lab-grown diamanter og andre fine ædelstene.

Efter at du har delt dine ideer, udarbejder vi illustrationer af designet som vi deler med dig - og tilpasser dem, indtil du er tilfreds. Når designet er godkendt, påbegynder vi fremstillingen, som tager 4-7 uger. Læs mere om processen her.

Få inspiration fra vores kunders unikke bespoke designs

Se, hvordan vi i tæt samarbejde med vores kunder har skabt personlige og eksklusive smykker, skræddersyet til deres ønsker og visioner. Lad dig inspirere til dit eget unikke design.

Mangler dit drømmesmykke?

Fandt du ikke diamantsmykket du lige drømte om? Du er meget velkommen til at kontakte os gennem nedenstående formular med en beskrivelse af det du søger - så skal vi se om vi ikke kan hjælpe dig med at opfylde din drøm ♡

Kig forbi vores butik

Rosenborggade 1B
1130 København K

Man - Fre, 10.00 - 17.30
Lørdag, 10.00 - 15.00
Søndag, lukket

Eksklusivt hele vejen igennem

Mere end bare et smukt smykke

Alle vores diamant smykker fra vores Diamond Collection kommer i vores eksklusive indpakning.

Når du modtager smykket kommer det i vores gaveboks bundet med et fint matchende silkebånd. Klar til at give gave.

I boksen finder du en smykkeæske, pouch og 'certificate of authenticity'

Smykket er smukt og sikkert placeret i en smykkeæske der er betrukket med vegansk ruskind.

Den matchende pouch kan du bruge til at opbevare diamantsmykket sikkert når du er på farten.

Certifikatet er indeholder alle de relevante og specifikke informationer om smykket - herunder de 4 C'er.