Bredden på din vielsesring

Bredden på en vielsesring er målet fra den ene kant af ringen til den anden, når du ser den ovenfra. Bredden har stor betydning for, hvordan ringen ser ud på fingeren, og hvordan den føles at have på.

Vores vielsesringe findes i bredder fra 2 mm til 6 mm, hvor 3,5 – 5 mm er blandt de mest populære valg hos både mænd og kvinder.

Hvad betyder bredden for ringens udseende?

Bredden påvirker, hvor diskret eller markant ringen fremstår på hånden.

Smalle ringe (2–3 mm) giver et let og enkelt udtryk og kan være særligt flatterende, hvis du har en mindre eller mere spinkel hånd. Bredere ringe (5–6 mm) fylder mere på fingeren og fremstår mere markante og iøjnefaldende.

Mange kvinder vælger en lidt smallere ring, mens mænd ofte foretrækker en bredere ring – men i sidste ende handler valget mest om personlig stil og hvad der føles rigtigt på hånden.

Hvad skal du overveje, når du vælger bredde?

Når du vælger bredden på din ring, kan det være en god idé at tænke over:

- Hvilket udtryk du ønsker – let og diskret eller mere markant
- Hvordan ringen føles på fingeren i hverdagen
- Fingerens størrelse og proportioner

Ønsker du en anden bredde, kan vi også specialfremstille vielsesringe efter jeres ønsker. Du kan udfylde kontaktformularen nederst på produktsiden eller skrive til diamond@sisicph.dk med dine ønsker til din vielsesring.