Brænder du for rådgivning, salg og personlige kundeoplevelser – og har du en naturlig interesse for eksklusive smykker? Så er det måske dig, vi søger til en helt særlig stilling som Fine Jewelry Sales Consultant hos Sisi Copenhagen.

Om Sisi Copenhagen

Sisi Copenhagen blev grundlagt i 2017 af Vivi med en klar drøm: at skabe et inspirerende digitalt og let tilgængeligt smykkeunivers med smykker i høj kvalitet – til overkommelige priser og med en suveræn kundeoplevelse hver gang.

Dengang kunne virksomheden være i en skotøjsæske – i dag har vi næsten 700 m² i hjertet af København, hvor vi har både kontor, showroom og diamond lounge - vi kalder det Home of Sisi Copenhagen.

Vi består af et stærkt team på over 30 passionerede medarbejdere, og har opbygget et stærkt fællesskab med vores kunder – med over 6.300 Trustpilot-anmeldelser (score 4,9) og knap 150.000 følgere på tværs af vores SoMe-kanaler.

 

Om rollen 

Som Fine Jewelry Sales Consultant bliver du ansvarlig for salg og kundemøder omkring vielsesringe, forlovelsesringe og andre smykker med lab-grown diamanter - herunder også bespoke designs. Du vil være med til at skabe uforglemmelige oplevelser i vores Brand Store, og sikre at de store begivenheder i livet understøttes af ekstraordinær service. 

Dine arbejdstider følger hovedsageligt butikkens åbningstider, og rollen vil derfor også kræve fleksibilitet og mulighed for aften- og weekendarbejde. 

Dine ansvarsområder vil bl.a. være: 

  • Servicering af walk-in diamantkunder i vores butik
  • Afholdelse af 1:1-rådgivningsmøder med kunder omkring diamantsmykker - fysisk eller online

  • Besvarelse af diamantforespørgsler på mail, telefon og via øvrige digitale platforme

  • Salg og opfølgning på kundehenvendelser

  • Bidrage til at udvikle og optimere kundeoplevelsen i vores diamantunivers

 

Om dig 

Du er imødekommende, professionel og brænder for at rådgive og formidle på en ærlig, tryg og forståelig måde. Du arbejder struktureret, og har sans for detaljer og æstetik såvel som kundens behov.

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med salg – gerne inden for smykker, mode, design eller lignende

  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt 

  • Har en handlekraftig tilgang og trives med ofte at være selvkørende, men samarbejder også godt i teams 

  • Er æstetisk bevidst og har god forståelse for ringenes dimensioner og design

  • Er fleksibel og klar på også at indgå i vagtplanen som lukkeansvarlig og i weekender

  • Potentielt kan se dig selv i en rolle, hvor du kan komme til at have rejsedage til fx andre dele af Danmark eller udlandet i forbindelse med udvidelse af markeder 

 

Hvis det bliver dig... 

Så bliver du en del af et ambitiøst og kreativt team i hjertet af København. Vi tilbyder en arbejdsplads med højt tempo, uformel stemning og plads til at vokse.

Vi tror desuden på, at man skaber de bedste resultater med godt sammenhold, og derfor kan du også se frem til både fredagsbarer, jule- og sommerfester og løbeklub, hvis du er den sporty type. 


Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mille på mille@sisicph.dk.