Selvom vi ikke nødvendigvis har et målrettet jobopslag til netop din drømmestilling, så hører vi meget gerne fra dig, hvis du sidder med kvalifikationer, som vi ikke kan undvære. Send en uopfordret ansøgning - vi rækker ud, hvis vi skal tage en uddybende snak!

 

Om Sisi Copenhagen

Sisi Copenhagen blev grundlagt i 2017 af Vivi med en klar drøm: at skabe et inspirerende og let tilgængeligt digitalt smykkeunivers med smykker i høj kvalitet – til ordentlige priser og med en suveræn kundeoplevelse hver gang.

Dengang kunne vores smykkesortiment være i en skotøjsæske – i dag er vi vokset ud af vores nuværende lokaler, og er flyttet ind i knap 700 m² i hjertet af København med både butik, kontor og et lille værksted.

Vi er et team på over 30 passionerede medarbejdere, og har opbygget et stærkt fællesskab med vores kunder – med over 6.000 Trustpilot-anmeldelser (score 4,9) og mere end 100.000 følgere på tværs af vores SoMe-kanaler.

 

Om dig 

Uanset hvilken rolle du drømmer om at tiltræde, så er egenskaber som omstillingsparathed, gåpåmod og nysgerrighed vigtige hos os.

Vi forventer ikke at du kan alt, men vi bifalder lysten til at blive klogere på det ukendte, udfordre status quo og tage ejerskab over dine arbejdsopgaver.

 

Hvis det bliver dig... 

Så bliver du en del af et ambitiøst og kreativt team i hjertet af København. Vi tilbyder en arbejdsplads med højt tempo, uformel stemning og plads til at vokse.

Vi tror desuden på, at man skaber de bedste resultater med godt sammenhold, og derfor kan du også se frem til både fredagsbarer, jule- og sommerfester og løbeklub, hvis du er den sporty type. 

Har du en jobprofil, som vi ikke kan sige nej til? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til Mille på mille@sisicph.dk