Brænder du for salg af smykker i høj kvalitet, og trives du med vekslende opgaver i både butik og i vores digitale smykkeunivers?  Så er det måske dig, vi leder efter hos Sisi Copenhagen til rollen som butiks- og webshopassistent. 

Om Sisi Copenhagen

Sisi Copenhagen blev grundlagt i 2017 af Vivi med en klar drøm: at skabe et inspirerende digitalt og let tilgængeligt smykkeunivers med smykker i høj kvalitet – til overkommelige priser og med en suveræn kundeoplevelse hver gang.

Dengang kunne virksomheden være i en skotøjsæske – i dag har vi næsten 700 m² i hjertet af København, hvor vi har både kontor, showroom og diamond lounge - vi kalder det Home of Sisi Copenhagen.

Vi består af et stærkt team på over 30 passionerede medarbejdere, og har opbygget et stærkt fællesskab med vores kunder – med over 6.300 Trustpilot-anmeldelser (score 4,9) og knap 150.000 følgere på tværs af vores SoMe-kanaler.

Om rollen 

Som butiks- og webshopassistent hos Sisi Copenhagen bliver du en vigtig del af vores daglige drift – både i butikken og bag kulisserne på vores webshop. 

I butikken hjælper du vores kunder med at finde de rette smykker og skabe en god og personlig købsoplevelse. Samtidig vil du være med til at sikre, at vores online kunder får deres ordrer hurtigt og sikkert afsted.

Du er fleksibel omkring vagtplan, og vil også assistere på lukke- og weekendvagter. 

Dine opgaver inkluderer bl.a:

  • Kundebetjening og rådgivning i vores Brand Store 

  • Opfyldning og vedligeholdelse af butik og smykkesortiment 

  • Plukning og pakning af webordrer 

  • Returhåndtering

 

Om dig 

Du er serviceminded, struktureret og trives i en hverdag, hvor der både er kundekontakt og praktiske opgaver. Du sætter en ære i at give kunderne en god oplevelse – hvad enten det er i butikken eller gennem en hurtigt og korrekt pakket webshopordre.

Vi forestiller os, at du: 

  • Brænder for at skabe gode kundeoplevelser og trives med både salg og service

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen, når du håndterer varer og webshopordrer

  • Er fleksibel omkring vagtplanlægning, og også er klar på at assistere ved lukke- samt weekendvagter 
  • Er en god kollega, og bidrager til en positiv atmosfære

 

Hvis det bliver dig...

Så bliver du en del af et ambitiøst og kreativt team i hjertet af København. Vi tilbyder en arbejdsplads med højt tempo, uformel stemning og plads til at vokse.

Vi tror desuden på, at man skaber de bedste resultater med godt sammenhold, og derfor kan du også se frem til både fredagsbarer, jule- og sommerfester og løbeklub, hvis du er den sporty type. 


Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mille på mille@sisicph.dk.