Brænder du for at levere en efterkøbsoplevelse, der føles lige så eksklusiv som smykket i æsken? Kan du skabe struktur i komplekse systemer, bevare overblikket og sikre, at hver eneste kunderejse forløber gnidningsfrit? Så er du måske vores næste Aftersales Coordinator i Fine Jewelry-teamet.

Om Sisi Copenhagen

Sisi Copenhagen blev grundlagt i 2017 af Vivi med en klar drøm: at skabe et inspirerende digitalt og let tilgængeligt smykkeunivers med smykker i høj kvalitet – til overkommelige priser og med en suveræn kundeoplevelse hver gang.

Dengang kunne virksomheden være i en skotøjsæske – i dag har vi næsten 700 m² i hjertet af København, hvor vi har både kontor, showroom og diamond lounge - vi kalder det Home of Sisi Copenhagen.

Vi består af et stærkt team på over 30 passionerede medarbejdere, og har opbygget et stærkt fællesskab med vores kunder – med over 6.300 Trustpilot-anmeldelser (score 4,9) og knap 150.000 følgere på tværs af vores SoMe-kanaler.

 

Om rollen 

I rollen som Aftersales Coordinator bliver du en nøgleperson i Fine Jewelry-kundens rejse efter købet, hvor detaljen gør forskellen og serviceoplevelsen skaber loyalitet. Med dit skarpe overblik og din klare kommunikation skaber du tryghed for kunden gennem hele processen og sikrer, at hver efterkøbsoplevelse forløber gnidningsfrit og professionelt.

Dine opgaver inkluderer bl.a:

  • Support til kunder på igangværende ordrer (smykker der er ved at blive lavet på bestilling)

  • Håndtering af Fine Jewelry services, herunder koordinering af ringfitting og andre justeringer i samarbejde med vores interne guldsmedeværksted

  • Telefonbetjening

  • Håndtering af ordrer med smykker fra vores Diamond Collection, herunder også håndtering af ombytning og returneringer

Om dig 

Du er struktureret, selvstændig, er god til at holde overblikket og vigtigst af alt; dit servicegen er stort. Du sætter en ære i at finde de bedste løsninger, og du tager ansvar for dine arbejdsopgaver.

Vi forestiller os, at du: 

  • Engagerer dig i at skabe den bedste oplevelse for alle vores kunder

  • Trives med administrative opgaver, har en god ordenssans og er god til at holde styr på detaljerne. Hvis du har erfaring fra en lignende stilling er det en fordel, men det er ikke et krav

  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt 

  • Har en naturlig interesse for smykker 

  • Er en god kollega, og bidrager til en positiv atmosfære

Hvis det bliver dig... 

Så kan du glæde dig til at blive en del af et ambitiøst og kreativt team, med en lækker placering i hjertet af København. Vi tilbyder en arbejdsplads med højt tempo, uformel stemning og plads til at vokse.

Vi tror desuden på, at man skaber de bedste resultater med godt sammenhold, og derfor kan du også se frem til både fredagsbarer, jule- og sommerfester og løbeklub, hvis du er den sporty type. 

 

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Mille på mille@sisicph.dk.