Forlovelsesringen er mere end blot et smykke. Ringen bærer en betydningsfuld symbolik om kærlighed og forpligtelse. Vi vil i denne guide pinpointe nogle af de vigtigste overvejelser, så du er klædt godt på til at vælge den perfekte forlovelsesring.
Pris vs. værdi
Først og fremmest vil vi anbefale, at du fastsætter et realistisk budget. I den forbindelse er det også værd at overveje, hvordan du får mest mulig værdi for pengene, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hos Sisi Copenhagen benytter vi udelukkende laboratoriedyrkede diamanter i vores Diamond Collection. Grundlæggende betyder det, at du får en autentisk diamant, som har samme optiske og kemiske egenskaber som en mineudvundet diamant, men til en meget rimelig pris. Du kan læse mere om alle fordelene ved lab-grown diamanter her.
Materialer
I forlængelse af ovenstående er det også vigtigt at forlovelsesringen er skabt med materialer, som er slidstærke og i den bedste kvalitet. Vi benytter 14 kt. massiv guld i alle Diamond Collection-smykker, netop for at sikre bedst mulig holdbarhed og eksklusivitet på den elegante ring.
Diamanten
Den funklende og betagende sten, diamanten, er ofte omdrejningspunktet i en forlovelsesring. For at sikre maksimal brillans og kvalitet er det vigtigt at vide, hvilke faktorer der udgør den perfekte diamant. De 4 C’er, Cut, Clarity, Carat og Color er en anerkendt måde at vurdere diamantens værdi og skønhed.
Det er en rigtig god idé at vælge en forhandler, som kan certificere diamantringen. På den måde er du sikker på, at diamanten lever op til den beskrevne kvalitet og autenticitet. Vi vedlægger naturligvis et certificate of authenticity på alle vores diamantsmykker.
Design
Selve designet på ringen kan se ud på mange måder, og overvejelserne her handler i høj grad om personlige præferencer. Skal ringen være klassisk, moderne, personlig eller noget helt fjerde?
Der findes ikke nogen universel opskrift på den perfekte ring, men man kan ofte komme på rette spor ved at definere modtagerens personlige udtryk. Er der tale om en klassisk kvinde, som dyrker det simple og elegante udtryk, så kan en enkeltstensring matche hende godt. Er modtageren derimod en kvinde, som kan lide at skille sig ud og er legesyg i sit udtryk, så kan du i stedet personliggøre ringen med en anderledes form, en spændende farve eller flere diamanter. Nedenstående er eksempler på henholdsvis etstensring og flerstensring.
Størrelse
Det er meget forskelligt om forlovelsesringen skal være en overraskelse, eller om man foretrækker at sammenvælge. Hvis I er sammen om det endelige valg, så kan I med fordel tjekke vores størrelsesguide ud.
Hvis du derimod ønsker at gøre forlovelsesringen til den ultimative overraskelse, og er i tvivl om størrelsen, så har vi din ryg. Vi tilbyder gratis fitting af alle vores diamantringe indenfor 3 måneder, såfremt der skal foretages justeringer.
Den korte opsummering
♡ Lav et budget, og overvej hvilken diamant der har mest værdi kontra pris
♡ Vælg materialer der er slidstærke for maksimal holdbarhed
♡ Kend diamantkvaliteten og undersøg om der medfølger certifikat med specifikationer
♡ Overvej hvem modtageren er, og vælg et design der komplimenterer hendes personlige stil
FAQ om vores Diamond Collection
Hvad er lab-grown diamanter?
Diamanter, som betegnes 'lab-grown', er typisk skabt i et kontrolleret miljø, hvor et stykke kulstof bliver udsat for høj varme og højt tryk, således at kulstofatomerne begynder at binde sig i perfekte gitterstrukturer på atomartniveau. Derved omdannes kulstoffet i løbet af nogle uger til den krystal, som vi kender som diamanter. Overordnet set er det præcis det samme der sker dybt nede i jorden, når naturlige diamanter skabes over millioner af år.
Er lab-grown diamanter certificerede diamanter?
Det helt korte svar er ja.
Lab-grown diamanter er certificeret på samme måde som mineudvundne diamanter, og vurderes ud fra helt samme faktorer, dvs. de 4 C'er. På alle vores diamantsmykker vedlægges et certifikat, så du kan se de nøjagtige detaljer om netop dit smykke.
Hvilke fordele er der ved at vælge lab-grown diamanter?
Overordnet set er der 3 afgørende fordele ved lab-grown diamanter, som kan gøre vores Diamond Collection til det helt rette valg for dig.
♡ Samme skabelsesproces og kvalitet
Med de avancerede teknologier får du en diamant, som har samme skabelsesproces og kvalitet som mineudvundne diamanter.
♡ Ærlige og fair priser
Dels fordi lab-grown diamanter bliver skabt og solgt i et mere åbent marked, og fordi en hundrede år lang proces kortes ned til væsentligt kortere tid. Lab-grown diamanter er altså din garanti for ekstraordinær god kvalitet til rimelige priser.
♡ Et etisk valg med omtanke for fremtiden
Vi ønsker at værne om jordens ressourcer, og har taget et bevidst valg om lab-grown diamanter, da vi ikke ønsker at fremme minedrift, dårlige arbejdsforhold og de naturudfordringer, som er forbundet med driften.
Vi er bevidste om, at træerne ikke vokser ind i himlen, og ikke alle lab-grown diamanter har omtanke for ovenstående. Processen, hvori diamanter skabes, kræver energi. Vores diamanter er certificeret 'net-zero emission' diamanter*, hvilket betyder at de ikke har bidraget til øget CO2 i vores atmosfære, samt at de overholder en række andre standarder for social og miljømæssig bæredygtighed. På den måde kan vi med god samvittighed tilbyde de eksklusive smykker i højeste kvalitet, med omtanke for vores fremtidige planet.
Kan man se diamanterne fysisk?
Du er meget velkommen til at besøge os i vores smukke butik på Østerbro, hvor vi altid står klar til at guide og vise vores udvalg af eksklusive diamanter.
Du kan finde os på adressen:
Østerbrogade 64
2100 København Ø