Sådan styler du efterårets farver

Efteråret handler ikke kun om varme lag og hyggelige materialer – det er også sæsonen for farver, der skaber stemningen. Denne sæson handler om at finde balancen mellem det lette og det dybe. Det er de små detaljer, der gør forskellen, og med smykker kan du nemt forvandle dit efterårslook – helt uden at skifte hele garderoben ud.

Få dit look til at skinne med de rette smykker

  • Guld og Sølv

Guld og sølv skaber hver deres nuancefulde kontrast til lyserosa og bordeaux. Guld tilføjer varme og glød, mens sølv giver et køligt og elegant touch. Begge metaller fremhæver farverne på en subtil måde og giver dit look
mere balance og dybde.

  • Sten og perler

Smykker med både lyse/mørke sten eller perler skaber kontrast og dybde, samtidig med at de supplerer både lyserosa og bordeaux. Kombinationen giver et elegant og sofistikeret udtryk, der fungerer godt med efterårets farver.

  • Enkle kæder og fine ringe

Diskrete kæder og minimalistiske ringe giver balance til farverne og fungerer som et subtilt, men stilfuldt tilbehør,
der passer til både lyserosa og bordeaux.

Shoot inspireret af efterårets farver

For at fange efterårets smukke nuancer tog vi vores husmodel, Sofie, med ud på en dag fyldt med styling og billeder. Dagen inden havde vi nøje udvalgt de smykker, der skulle med - både nogle af de nyeste designs og ældre klassikere, som stadig er tidløse favoritter. Vi havde også medbragt de fineste bordeaux-trøjer og en flot lyserosa sweater, der virkelig fangede sæsonens stemning. Shootet fandt sted rundt omkring i København, blandt andet i Kongens Have og ved Christiansborg, hvor vi kunne udnytte både de klassiske omgivelser og det naturlige efterårslys.

Kortvarig regn stoppede os ikke - det gode (og dårlige) ved det danske vejr er, at man aldrig helt ved, hvad man får. Heldigvis klarede det hurtigt op, og sol og blæst satte den perfekte ramme for shootet. Sofie styrede det hele med naturlig elegance og gjorde, at smykkerne kom til deres fulde ret i den perfekte efterårsscene. Resultatet blev en serie billeder, der virkelig indkapsler efterårets farver og stemning.

Find dine efterårsfavoritter hos sisicph

Gå på opdagelse i vores brede sortiment, og find de smykker, der kan løfte dit look denne sæson. Uanset om du er til vores enkle kæder, perledetaljer eller tidsløse øreringe, finder du inspiration til din efterårsstyling i vores univers.