Content & SoMe internship (løbende pladser) ANSØG NU
Er du på jagt efter et internship/praktikophold? Kunne du tænke dig at komme i praktik hos et ungt dansk smykkebrand, der er i hastig vækst? Er du i gang med en relevant uddannelse, og ønsker du at få omsat teori til praksis? Brænder du for content produktion og SoMe i fashion branchen? Er du en holdspiller, der elsker at få nye spændende opgaver? Så er du måske vores næste praktikant hos Sisi Copenhagen!
Om Sisi Copenhagen
Sisi Copenhagen har for alvor eksisteret siden 2017, hvor Vivi stiftede Sisi Copenhagen. Vivi har en stor passion for smykker og for at skabe et digitalt smykkebrand med lækre smykker i høj kvalitet som samtidig er til meget rimelige priser og med en suveræn kundeoplevelse hver gang. Det er i den grad lykkedes og Sisi Copenhagen har oplevet stor vækst i Danmark hvert år siden - mere en 4.400 kunder har anmeldt Sisi Copenhagen på Trustpilot med en samlet Trustpilot score 4,9. På tværs af Sisi's SoMe kanaler er der i dag mere end 100.000 følgere / abonnenter.
I dag har Sisi Copenhagen 'flagship store', kontor, fotostudie, lager og pakkeri samlet på samme adresse på Østerbro. Herfra bliver vores smykker sendt til både ind- og udland - 'From Copenhagen with love'.
Om rollen
Vi søger løbende interns/praktikanter som kan være en del af vores team, som del af relevant uddannelsforløb, hvor teori skal omsættes til praksis i den virkelige verden. Du bliver en vigtig del af vores team på vores kontor på Østerbro - hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med Sisi's ledelse på de opgaver og projekter du skal arbejde på. I praktikrollen forventer vi at du kommer til at arbejde med:
- Produktion af video eller billed content til sociale medier
- Udvikling af SoMe content og koncepter
- Deltage i udvikling og eksekvering af influencer kampagner
- Koordineringsopgaver; f.eks. hjælpe med vores ambassadørprogram, events el. lign.
... og andre opgaver du selv synes kunne være spændende at være med i. Hvad end det er mere kreative eller forretningsorienterede opgaver.
Rollen er til en vis grad fleksibel, og vi vil sammen med dig tilpasse rollen, så den passer til din uddannelsesbaggrund og de ønsker du måtte have ift. arbejdsopgaver osv.
Om dig
Mest af alt leder vi efter en person med god energi og gå på mod, der ikke er bange for at kaste sig ud i noget man ikke nødvendigvis har prøvet før. Derudover håber vi at du:
- Har et højt fagligt niveau på din uddannelse som du gerne vil omsætte til praksis. Hvis du har anden relevant praktisk erfaring indenfor marketing og kommunikation, er det naturligvis et plus - men ikke et krav.
- Du er nysgerrig på at lære, initiativrig, og er klar på at tage fat på opgaver, selvom den ikke altid er fuldstændig veldefineret - derudover sætter du pris på feedback i en læringsproces.
- Du elsker smykker - og ved måske allerede nu at Fashion og Lifestyle branchen er der du vil gøre karriere.
Du taler (og skriver) flydende dansk. Du er god til at formulere dig skriftligt. Hvis du stærk i andre sprog er det naturligvis et plus.
Hvis det bliver dig...
Kan du glæde dig til at blive del af et lille og relativt ungt team. Du kommer til at arbejde fra kontoret på Østerbro. Du får al den støtte i rollen du har behov for - og alt det ansvar du kan løfte.
Rollen er forholdsvis fleksibel - og skulle der eksempelvis være perioder hvor du kan arbejde mere eller mindre, kan vi ofte tage højde for det, hvis vi ved det lidt tid i forvejen.
Har du nogle spørgsmål kan du kontakte Christian på christian@sisicph.dk. Vi tager samtaler løbende, og laver gerne aftaler god tid ud i fremtiden når vi har fundet den perfekte kandidat.