Svensktalende marketing- og kommunikationsmedarbejder (studiejob) ANSØG NU

København Ø
Mon, May 31, 2021
Deltid

Taler du flydende svensk, har flair for kommunikation og elsker smykker? Så har vi det perfekte studiejob til dig!

Sisi Copenhagen er netop gået ind i Sverige og vi har brug for en person, der kan hjælpe med at skrive og opdatere vores svenske indhold på hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier osv. Ideelt er svensk dit modersmål, men du studerer eller bor i København. Du skal være god til at skrive, og må meget gerne have en passion for kommunikation og markedsføring.

Jobbet er et fleksibelt studiejob, hvor du kan arbejde noget af tiden fra vores kontor på Østerbro og noget af tiden remote, hvis det passer dig!

Om Sisi Copenhagen

Som vores nye svensktalende kollega, får du en afgørende rolle i Sisi Copenhagens vækstrejse ud over de danske grænser. Sisi Copenhagen har for alvor eksisteret siden 2017, da Vivi stiftede virksomheden med en stor passion for smykker og for at skabe et digitalt smykkebrand med lækre smykker i høj kvalitet til meget rimelig priser, men med en suveræn kundeoplevelse hver gang. Det er i den grad lykkedes og Sisi Copenhagen har oplevet stor vækst i Danmark hvert år siden - mere end 2.700 kunder har anmeldt Sisi Copenhagen på Trustpilot med en samlet Trustpilot score 4,9. På tværs af Sisi's kanaler er der i dag mere end 100.000 følgere / abonnenter.

2021 blev året hvor der blev sat endnu større ambitioner for væksten. Blandt andet er Sisi Copenhagen netop åbnet i det første marked uden for Danmark; nemlig Sverige. Ud over at gå ind i nye markeder, er vi også i gang med en række spændende og innovative udviklingstiltag, der skal understøtte væksten.

Om rollen

Rollen er en deltidsstilling, som vil egne sig godt til en studerende, der læser en studieretning der har noget med kommunikation eller marketing at gøre. I jobbet kan du forvente at arbejde med:

  • Oversættelse af dansk indhold til svensk - f.eks. hjemmesidetekster, produktbeskrivelser, nyhedsbrev, SoMe posts osv.
  • Udvikling af indhold målrettet det svenske marked. F.eks. kampagner og annoncer der målretter sig svenske højtider og traditioner
  • Markedsanalyser i det svenske marked. F.eks. konkurrentanalyser, analyser af kundebehov osv.
  • Identifikation af - og kommunikation med - fremtidige svenske samarbejdspartnere, så som svenske influencere eller co-lab virksomheder osv.
  • Koordinering oversættere, når/hvis vi skal oversætte til yderligere sprog, så som norsk, engelsk osv.

Din profil

Mest af alt leder vi efter en person med god energi, gå på mod der ikke er bange for at kaste sig ud i noget man ikke har prøvet før... Derudover håber vi at du:

  • Taler flydende svensk - og gerne fordi svensk er dit modersmål. Det er ikke et krav at du taler flydende dansk, men du skal kunne læse og forstå dansk. Er du rigtig god til engelsk (eller andre europæiske sprog) er det klart et plus.
  • Du brænder for kommunikation og markedsføring og hvis du har erfaring fra dit studie (eller studiejob) er det klart også et plus.
  • Hvis du har erfaring med Shopify, Facebook Adsmanager, Klaviyo er det et plus - hvis ikke, skal du gerne være lærenem, når det kommer til at lære nye systemer og platforme.
  • Du må meget gerne være en kreativ sjæl der også har lyst til at eksperimentere med visuelt content, så som opsætning af nyhedsbreve, design til annoncer osv. Dette er dog ikke et krav.
  • Du synes at det er spændende at arbejde for et feminint brand i modebranchen.
  • Du kan arbejde 5-15 timer om ugen ved siden af dit studie (og evt. andre studiejob)

Hvis det bliver dig...

Kan du glæde dig til at blive del af et lille og relativt ungt team. Du kan arbejde fra kontoret på Østerbro eller hjemme nogle dage - alt efter hvad der passer dig bedst. Du får al den støtte i rollen du har behov for - og alt det ansvar du kan løfte. Rollen er forholdsvis fleksibel - og skulle der eksempelvis være perioder hvor du kan arbejde mere eller mindre, kan vi ofte tage højde for det, hvis vi ved lidt tid i forvejen. Har du nogle spørgsmål kan du kontakte Vivi. Vi tager samtaler løbende, og slår til når vi har fundet den perfekte kandidat. Du kan starte hurtigst muligt :)

2021-05-31|||København Ø|||||||||zT1MqboezWG0vRvy|||PART_TIME|||DKK|||HOUR|||single||||||||||||false

ANSØGNINGSFORMULAR

* Påkrævet

Tak - vi har modtaget din ansøgning, og vender snart tilbage!