Blog

Guide: Sådan finder du dit næste armbånd med ædelsten

Guide: Sådan finder du dit næste armbånd med ædelsten

Armbånd er en af de mest brugte typer smykker og har været det i flere århundreder. Vi har lavet en guide til, hvordan man finder de flotteste armbånd med ædelsten, som passer lige til dig. Det kan være god idé at beslutte, hvilken ædelsten, man bedst kan lide og som man ønsker i sit armbånd. Ædelstenene har mange forskellige flotte farver, former og spændende historier om helbredende effekter. Læs med og find dit næste yndlingssmykke!

Hvad er historien bag armbåndet?

Armbånd kan laves af metaller, læder, stof eller andre materialer, og kan pyntes med krystaller, perler, ædelsten og andre smykkesten. Armbånd har historisk set været brugt til pynt eller religiøse begivenheder.

De gamle egyptere begyndte at gå med armbånd for 7.000 år siden. Dengang brugte man knogler, sten og træ, og mente, at armbånd havde spirituelle egenskaber. Et af de mest kendte symboler på det gamle Egypten er skarabæen. Billen, der blev tilbedt af egypterne, blev sat ind i armbånd og givet til levende samt mumificerede døde, da folket mente, at skarabæen gav bæreren evigt liv.

Armbånd i dag

I dag er standarden for ægte smykker, at de laves i 925 sterlingsølv. Sterlingsølv er en legering af sølv, som består af 92,5% rent sølv, mens de resterende 7,5% er blandede metaller. Denne legering er foretrukken til smykkeproduktion, da helt rent sølv er relativt blødt og det derfor er meget modtageligt overfor slid og ridser i sin rene form. Når sølvet legeres med øvrige metaller får det en bedre holdbarhed, men da andelen af andre metaller er lille, bevarer sølvet samtidig sin smidighed, hvilket gør at materialet er lettere at forme til smykker. 

Ædelstene er blevet mere tilgængelig og er i dag også meget populære til brug i smykkeproduktion. Hos Sisi Copenhagen er de smukke sten et omdrejningspunkt for hele vores smykkeunivers. Vi har en stor fascination af naturens sten og hvordan de med den rette bearbejdning kan forvandles til de smukkeste smykker.

Sådan finder du dit yndlingsarmbånd

Den nemmeste måde at finde ud af hvilket armbånd man vil købe, er ved først at beslutte i hvilket materiale, selve armbåndet skal laves af. Mange armbånd laves i dag i sterlingsølv, der er 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller. Sølvsmykker laves også med en forgyldning, hvor man lægger guld ovenpå sølvet. Vi har her lavet en kort opsummering over tre flotte og særligt populære ædelsten, som bruges til armbånd.

Onyx

Brugen af onyx daterer mange år tilbage. Den blev brugt af de gamle egyptere til keramik, smykker og til at indgravere symboler i. Når romerne drog i krig, iførte de sig amuletter med krigsguden Mars indgraveret i en onyx. De mente, at den gjorde krigeren mere modig.

Bearbejdning af ædelstene, herunder slibningen, har udviklet sig fra at ske kun med håndkraft til også at kunne foregå på maskiner. Udviklingen har betydet at den smukke smykkesten i dag er blevet mere tilgængelig. Det betyder, at den almene smykkeelsker uden et stort budget også kan få fingrene i en onyx.

armbånd

Den sorte onyx er nok den mest kendte, men stenen fås også i blå og grøn.

Peridot

Peridot er en af de eneste ædelsten, der kun forekommer i én farve, nemlig grøn. Farven er gul-grøn til ren grøn over i oliven-grøn. Den kan blandt andet mines i Norge. Stenen kan dateres tilbage til det gamle Egypten, hvor stenen var en af Cleopatras favorit smykkesten. Hun mente, at stenen kunne fjerne onde ånder.

Peridot er idag stadig en eftertragtet smykkesten, som er let genkendelig med sin intense grønne farve.

armbånd

Rosakvarts

Rosakvarts er en flot, lyserød smykkesten, der også kaldes ‘den håbløse romantikers sten’. Stenen er et symbol på romantik. Egypterne mente, at rosakvarts modarbejdede aldring, mens grækerne og romerne gav rosakvarts dens romantiske betydning, der holder ved den dag i dag. De mente, at den romerske lidenskabsgud, Cupid, og den græske kærlighedsgud, Eros, gav kærlighed til mennesket i form af rosakvarts.

armbånd

Stenen er i dag en meget populær smykkesten med sine smukke rosa farve. Stenen har et levende spil i sig og kan variere i farvenuance. Se vores Luna armbånd, som fås med denne smukke rosa smykkesten.

Hvor kan jeg købe armbånd med ædelsten?

Hos Sisi Copenhagen elsker vi smykker, især dem med naturens smukke ædelsten. Vi er her for at tilbyde dig smykker i ædle metaller og med ædelsten. og det gør vi samtidig til overkommelige priser.

Vi håber, at du vil kigge på vores flotte smykker - vi sidder klar til at besvare din henvendelse!

 

Del dette
Tidligere blogindlæg Nyere blogindlæg